DIN og ANSI -standarder har klare krav til forbindelsesmetoderne for UPVC- og CPVC -rørbeslag , som er designet til at sikre tætning, stabilitet og langvarig pålidelighed af rørfittings efter installationen. Følgende er de specifikke krav til forbindelsesmetoderne for UPVC- og CPVC -rørfittings i henhold til disse to standarder:
UPVC/CPVC 90 ° albue
1. Typer af forbindelsesmetoder
Uanset om det er DIN eller ANSI -standarder, inkluderer de almindeligt anvendte forbindelsesmetoder for UPVC og CPVC -rørfittings hovedsageligt følgende:
Socketforbindelse: Ved at indsætte røret i rørfittens stikkontakt og forsegle det med klæbemiddel eller fugemasse.
Trådforbindelse: Tilslutning af rørbeslag og rør ved tråd, der normalt bruges i systemer med mindre diameter.
Flangeret forbindelse: Tilslutning af rørbeslag til rør med flanger og bolte, der er egnede til lejligheder, der kræver hyppig adskillelse eller højtrykssystemer.
Buttsvejsning: Tilslutning af rørbeslag til rør ved varm smeltesvejsning, der er egnet til store diametre eller lejligheder, der kræver forbindelser med høj styrke.
2. DIN -standardkrav til forbindelsesmetoder
Socket Connection:
Klæbende krav: Særlige klæbemidler, der opfylder DIN -standarderne, skal bruges til at sikre bindingsstyrke og forsegling.
Indsættelsesdybde: Dybden af røret, der er indsat i rørfittens stikkontakt, skal opfylde de minimale og maksimale værdier, der er specificeret i DIN -standarden for at sikre, at forbindelsens stabilitet.
Forseglingstest: En tætningstest er påkrævet, når forbindelsen er afsluttet for at sikre nogen lækage.
Gevind forbindelse:
Trådspecifikationer: Trådene skal opfylde standarder som DIN 2999 eller DIN 259 for at sikre nøjagtigheden og kompatibiliteten af trådene.
Forseglingsmaterialer: Råtape eller tætningsmiddel er normalt påkrævet for at sikre forsegling af gevindforbindelser.
Flangeforbindelse:
Flangestandarder: Flanger skal opfylde standarder som DIN 2501 eller DIN 2515, inklusive flangestørrelse, trykvurdering og forseglingsoverfladeform.
Boltkrav: Materialet og specifikationerne for bolte og nødder skal opfylde DIN -standarderne for at sikre styrken og pålideligheden af forbindelsen.
Svejseforbindelse:
Svejsningsproces: Svejsning skal opfylde DIN 1988-200 standarder, herunder svejseudstyr, svejseparametre og svejsekvalitetskontrol.
Svejsningskvalitetsinspektion: Efter at svejsning er afsluttet, kræves visuel inspektion og ikke-destruktiv test for at sikre, at svejsekvaliteten opfylder kravene.
3. ANSI -standardkrav til forbindelsesmetoder
Socket Connection:
Klæbende krav: Klæbemidler, der opfylder ANSI/NSF 14 -standarder, skal bruges for at sikre bindingsstyrke og kemisk kompatibilitet.
Indsættelsesdybde: Indsættelsesdybden skal opfylde det interval, der er specificeret af ANSI -standarden for at sikre stabiliteten og forseglingen af forbindelsen.
Forseglingstest: Når forbindelsen er afsluttet, kræves en trykprøve for at sikre nogen lækage.
Gevind forbindelse:
Trådspecifikationer: Trådene skal opfylde ANSI B1.20.1 -standarden for at sikre nøjagtigheden og kompatibiliteten af trådene.
Forseglingsmateriale: Råtape eller tætningsmiddel er normalt påkrævet for at sikre forsegling af gevindforbindelser.
Flangeforbindelse:
Flangestandarder: Flangen skal opfylde ANSI B16.5 eller ANSI B16.47 -standarderne, herunder flangestørrelse, trykvurdering og forseglingsoverfladeform.
Boltbehov: Materialet og specifikationerne for boltene og nødderne skal opfylde ANSI -standarden for at sikre forbindelsens styrke og pålidelighed.
Svejseforbindelse:
Svejsningsproces: Svejsning skal overholde ANSI/AWWA C605 eller ANSI/AWWA C600 -standarder, herunder svejseudstyr, svejseparametre og svejsningskvalitetskontrol.
Svejsningskvalitetsinspektion: Efter at svejsning er afsluttet, kræves visuel inspektion og ikke-destruktiv test for at sikre, at svejsekvaliteten opfylder kravene.
4. fælles og forskelle
Fælles:
Forseglingskrav: Både DIN og ANSI -standarder har strenge krav til forsegling af forbindelsen for at sikre, at der ikke er lækage under designtrykket.
Materiel kompatibilitet: Begge standarder understreger den kemiske kompatibilitet af klæbemidler, tætningsmaterialer og svejsematerialer for at forhindre aldring eller korrosion af materiale.
Forskelle:
Standarddetaljer: DIN -standarder fokuserer mere på de tekniske specifikationer på det europæiske marked, mens ANSI -standarder er mere på linje med de tekniske krav på det nordamerikanske marked. For eksempel er trådspecifikationerne, flangestørrelser og trykniveauer opdelt forskelligt.
Testmetoder: DIN og ANSI -standarder kan have små forskelle i testmetoder og acceptkriterier, såsom trykområdet og varigheden af tætningstesten.
5. Praktiske applikationsforslag
Vælg en passende forbindelsesmetode: Vælg en passende forbindelsesmetode i henhold til tryk, temperatur, medium og installationsmiljø i systemet. F.eks. Er socketforbindelser egnede til medium- og lavtrykssystemer, og flangeforbindelser er egnede til højt tryk eller systemer, der kræver hyppig adskillelse.
Følg standardkrav: Under installationen skal du strengt følge kravene til DIN eller ANSI -standarder for at sikre forbindelsens kvalitet og pålidelighed.
Kvalitetskontrol: Når du køber rørfittings og forbindelsesmateriale, skal du vælge produkter, der opfylder standarderne og udfører nødvendige tests efter installation, såsom trykprøver eller forseglingstest.